Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 5

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Job i Transport
Nordsjællands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Nyeste artikler
DTL magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Amukurs.dk
Arbejdstilsynet
Ulykke Patientforeningen
Udvikling på transportområdet bidrager til OK’s rekordresultat
NyhedOK-koncernen har netop offentliggjort årsresultatet for 2017 og kunne præsentere et overskud på 537 mio. kr. før skat. Selskabet har i de seneste år investeret betydeligt i innovation og digitale løsninger på flere forskellige forretningsområder - deriblandt transportområdet.

OK-koncernen har oplevet vækst på de fleste områder i 2017, og det giver et rekordresultat for året. Udviklingen på transportområdet i OK bidrager til det flotte resultat, og OK's markedschef Henrik Dehn sætter nogle ord på, hvad der har gjort sig gældende på området.

"Vi har formået at udvikle innovative løsninger, der følger efterspøgslen på markedet, til vores kunder. Samtidig har vi haft fokus på at udvide vores netværk af Truck Diesel stationer. Og vi oplever et stigende salg til internationale kunder, " siger Henrik Dehn.

Han fortæller, at OK og DKV har indgået et samarbejde, der samler fordelene fra de to kort i ét og samme kort - OK DKV. Kortet er til eksport- og busvognmænd, der tanker meget i udlandet.
"Vi mærker både en stigende international og national efterspørgsel, som vi forsøger at finde gode løsninger til," siger han.

Digitale løsninger i konkurrencepræget marked
I forhold til årsresultatet i sin helhed siger OK's CEO, Jørgen Wisborg, blandt andet om stigningen i markedsandelene:
"Det er opnået gennem hårdt arbejde i hele organisationen og et konstant fokus på at optimere kundeoplevelsen i form af for eksempel innovative abonnementsløsninger og digitale betalingsløsninger."
Det er også kendetegnende for udviklingen på transportområdet.
"I forhold til digitale løsninger på transportområdet har vi blandt andet løsningen med SMS-tankninger, som blev udviklet for en årrække siden, fordi vi kunne se en stigende efterspørgsel blandt vores kunder," siger Henrik Dehn og uddyber:
"SMS-tankning er en løsning, der øger sikkerheden, og den kan bruges hos kunderne efter behov. Nogle kunder bruger den kun i nødstilfælde, hvis chaufførens Truck Diesel kort eksempelvis er beskadiget, og han står og skal tanke, men den kan også bruges som eneste løsning, hvor chaufføren altid tanker via mobilen, når der tankes på en af OK's Truck Diesel-stationer."
"Der er flere muligheder, og det er et spørgsmål om den enkelte kundes behov," understreger Henrik Dehn.
SMS-løsningen bliver netop i disse dage introduceret til udenlandske vognmænd.

Fremgangen fortsætter i 2018
I OK har man i mere end 100 år tilpasset sig og udviklet løsninger i forhold til kundernes behov og efterspørgsel. Det vil man naturligvis også gøre fremover.
For Henrik Dehn er det først og fremmest forbundet med de digitale løsninger. Det skal være nemt at være kunde hos os, og derfor er det altid med kunden for øje, når vi udvikler nye løsninger," siger han.
"Men det handler også om at være synlig de steder, vores kunder er, og lægge vores stationer, så det er nemt for vores kunder at komme til og fra," siger markedschefen.
I 2017 åbnede to nye Truck Diesel stationer, - Sønderborg og Horsens, og der er planlagt åbning af fire-fem stykker i 2018.

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.