Analysen er baseret på de faktiske salgspriser og et sammenligneligt sortiment igennem et halvt år.

�Vi er glade for, at der nu er kommet en konkret analyse af dagligvarepriserne, som er baseret på de faktiske salgspriser i dagligvarehandelen. Den viser, at Danmark har et prisniveau midt i feltet af en række europæiske lande.
Tallene bekræfter, at der er en skarp konkurrence på dagligvaremarkedet,� siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft.

Priserne kun renset for moms
Analysen viser, at de danske priser er 4 pct. over gennemsnittet i en sammenligning af priserne i 12 europæiske lande. Priserne er kun renset for moms, men ikke afgifter såsom fedtafgift, chokoladeafgift og emballageafgift.

Når moms og afgifter er indregnet, ligger de danske dagligvarepriser 13 pct. over gennemsnittet, hvilket ikke er overraskende, idet Danmark skiller sig ud af de andre lande ved at have den højeste tilladte momssats i EU på alle varer. Alle andre lande har valgt at have reducerede momssatser på visse varer, særligt fødevarer.

�Vi ser frem til, at myndighedernes og mediernes kritik af priserne i dagligvarehandlen forstummer, og at vi sammen koncentrerer os om at forbedre de vilkår, der gælder for at drive handel i Danmark.
Alene på fødevareområdet er der mange hundrede regler, mærkningskrav og særafgifter på næsten alle varer i dagligvarehandelen, som kræver meget administration, men ikke bidrager til erhvervets produktivitet,� siger Henrik Hyltoft.

�Priserne i Danmark afspejler det grundlæggende høje skatte-, afgifts-, løn- og omkostningsniveau her i landet, og derfor er det faktisk flot, at de danske priser kun er 4 pct. højere end gennemsnittet af de 12 lande," siger Henrik Hyltoft.

Dansk tilbudskultur med til at holde priserne nede
�Den særlig danske tilbudskultur i Danmark med bl.a. ugetilbud i tilbudsaviser er med til at holde de danske priser nede og konkurrence skarp. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere konkluderet, at tilbud udgør 33-40 pct. af den samlede omsætning, og tilbuddene i gennemsnit nedsætter varernes pris med 30 pct. Tilbuddene giver danskerne lavere priser,� slutter Henrik Hyltoft.

Om analysen
Analysen fra Nielsen er bestilt af den danske og europæiske leverandørbrancheorganisation, DLF og AIM, som har retten til analyseresultaterne.

Læs mere om samme emne: Prisforskel skyldes tendentiøs undersøgelse og Underlødig prissammenligning af 24timer

Den danske telemyndighed har udstedt en ny bekendtgørelse om cookies og publiceret en ny vejledning til bekendtgørelsen om cookies. Vejledningen, der blev offentliggjort 14. december 2011, er et nyttigt fortolkningsbidrag til bekendtgørelsen.
 

En cookie er en datafil, som hjemmesider gemmer på din computer, for at de kan genkende computeren næste gang, du besøger siden.

Formålet med reglerne
Reglernes formål er at beskytte brugernes privatsfære, når de færdes på internettet. Ifølge reglerne udgør brugernes terminaludstyr en del af deres privatsfære. Ved terminaludstyr forstås bl.a. computere, smartphones og tablets, hvori der kan lagres oplysninger eller opnås adgang til allerede lagrede oplysninger.

Bekendtgørelsens regler omhandler alene den handling, der består i lagring af eller adgang til allerede lagrede oplysninger i en brugers terminaludstyr. Alle typer oplysninger omfattes af reglerne, og der sondres ikke mellem oplysninger og personhenførbare oplysninger. Det er også uden betydning, om oplysninger er uforståelige tekststreger, koder eller krypterede oplysninger.
Ansvaret for overholdes af reglerne påhviler tjenesteudbyderen.

Krav til information og samtykke
Bekendtgørelsen stiller krav om information og samtykke ved digitale tjenesters brug af cookies, der lagres i brugernes computere, smartphones, tablets eller andet it-udstyr.

Det fremgår af vejledningen, at kravene til henholdsvis fyldestgørende information og samtykke bør ses som to komplementære elementer, der understøtter hinanden i en samlet beskyttelse af brugernes terminaludstyr.

Reglerne forbyder ikke �cookies� – men fastsætter kravene
Det er væsentligt at fremhæve, at reglerne ikke forbyder lagring af eller adgang til oplysninger i brugeres terminaludstyr, men fastsætter krav hertil. Når disse er opfyldt, er det tilladt at lagre eller opnå adgang til oplysninger i brugerens terminaludstyr.

Det følger af bekendtgørelsen, at informationerne, der skal gives til brugerne, skal indeholde oplysninger, der identificerer enhver fysisk eller juridisk person, der foranstalter lagringen af oplysninger. De præcise informationer, der skal gives, sådan at brugeren kan identificere den, der foretager lagringen, afhænger af, hvilke tjenester, der er tale om, samt hvilke parter, der er involveret. Herudover skal formålet med lagringen eller adgangen til oplysninger i slutbrugerens udstyr oplyses. Formålet skal være meget præcist og dækkende.

Tekniske og juridiske termer bør undgås
Informationer skal være skrevet i et klart og forståeligt sprog, og derfor bør tekniske og juridiske termer så vidt muligt undgås.

Bekendtgørelsen stiller krav om, at brugeren skal give samtykke til, at der lagres eller tilgås oplysninger i dennes udstyr. Samtykket skal være frivilligt, specifikt og informeret. De nærmere krav til samtykket fremgår af bekendtgørelsens § 2 og vejledningen.

Få hjælp til håndtering af cookies
FDIH (Foreningen for distance- og internethandel) har udviklet en tjeneste, der hjælper erhvervsdrivende med at overholde reglerne i bekendtgørelsen og samtidig letter administrationen. Tjenesten stilles til rådighed for medlemmer af FDIH, og du kan se den her.

Bekendtgørelsen og vejledningen kan læses på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: Lagring af cookies og andre oplysninger i it-udstyr

Forbrugerombudsmanden har sammen med Dansk Erhverv, DRRB, FK Distribution, Post Danmark og Forbrugerrådet forhandlet nye retningslinjer på plads for �nej tak til reklamer� ordningen. En af de væsentligste ændringer er, at alle med et brevindkast fremover kan tilmelde sig ordningen, som indtil nu har været forbeholdt privatadresser.

Nej tak-ordningen bliver mere effektiv
Markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft, glæder sig over, at nej tak-ordningerne fremover bliver endnu mere effektive:

�Detailhandlen arbejder hele tiden på at målrette sin markedsføring så godt som muligt, og butikkerne har kun gavn af at omdele tilbudsaviser til de forbrugere, som ønsker at modtage og læse dem. Derfor er det nødvendigt både ud fra et markedsføringshensyn og et ressourcehensyn, at alle husstande får mulighed for at fravælge husstandsomdelte reklamer,� siger han.

Ja tak-ordning overflødig
Dansk Erhverv forudser, at en forbedret nej tak-ordning kombineret med massiv oplysning om, hvordan man tilmelder sig, kan gøre regeringens planlagte ja tak-ordning overflødig.

�Formålet med en ja tak–ordning er at sørge for, at kun de forbrugere, som ønsker at modtage tilbudsaviser, modtager dem. Og det er jo netop det, nej tak-ordningen sikrer. Allerede nu viser undersøgelser, at nej tak-ordningen er effektiv og nem at tilmelde sig, og det bliver kun bedre fra den 1. marts, når den nye aftale træder i kraft,� siger han.

Forbrugerne sparer penge med tilbudsaviser
En undersøgelse fra november 2011 viste, at tilbudsaviser er forbrugernes foretrukne kanal til at finde information om priser og produkter. Hele 57 pct. foretrækker tilbudsavisen til at orientere sig om gode tilbud i butikkerne, mens kun 2 pct. foretrækker digitale løsninger.

Tilbudsaviserne er med til at sikre hård velfungerende konkurrence i detailhandlen, fordi de giver lave søgeomkostninger for forbrugerne og en høj grad af prisgennemsigtighed. Koblet med de meget illoyale danske forbrugere, som er villige til at skifte butik alt efter, hvor tilbuddene er bedst, giver denne konkurrence lavere priser for alle forbrugerne.

Hvis der indføres en ja tak ordning, vil forbrugerne altså komme til at betale mere for varerne, hver gang de handler.